Spørger drev momspligtig virksomhed med udlejning af erhvervsejendomme og påtænkte at købe 1-2 luksusbiler med henblik på at opnå en fortjeneste ved videresalg, når markedet herfor vurderedes at være fordelagtigt.

Spørger påtænkte desuden at tilbyde en kreds af investorer, at de kunne nytegne kapitalandele i Spørger ved et kontant indskud, som herefter skulle anvendes til indkøb af en eller flere specifikke luksusbiler med henblik på Spørgers videresalg af disse biler med fortjeneste. I det omfang en investor ønskede det, påtænkte Spørger at give mulighed for, at investorer i perioder kunne lease de biler, de har investeret i.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at Spørger kunne fratrække købsmomsen i henhold til momslovens § 37, stk. 1, ved indkøb af 1-2 luksusbiler, da aktiviteten ikke kunne anses som udøvelse af økonomisk virksomhed. Skatterådet henså bl.a. til, at anskaffelsen af bilerne ville ske med henblik på at opnå størst mulig fortjeneste, og at det styrende for at sælge bilerne ville være Spørgers vurdering af, om efterspørgslen og prisen var optimal, hvilket er sammenligneligt med den måde, hvorpå en privat investor forvalter egen formue.

Skatterådet kunne heller ikke bekræfte, at Spørger kunne fratrække købsmomsen i henhold til momslovens § 37, stk. 1, ved indkøb af biler, som blev tilbudt kapitalejerne til leasing. Skatterådet henså bl.a. til, at det ikke er typisk adfærd for en virksomhed, der handler med biler, at bilerne ikke udstilles i virksomhedens lokaler, men videresælges til et leasingselskab, med henblik på, at en af virksomhedens kapitalejere, der har investeret i den specifikke bil, kan lease bilen, mens virksomheden afventer, at efterspørgsel og pris på bilen vurderes at være optimal til et salg.

Vejledningen handler om obligatorisk indberetning af finansielle konti, som ejes af personer (fysiske personer og enheder), der er skattepligtige til udlandet.

Vejledningen gælder for finansielle institutter, der er indberetningspligtige efter Skatteindberetningsloven (lovbekendtgørelse nr. 1059 af 21. august 2025) § 22 og § 53 a og CRS-bekendtgørelsen nr. 334 af 26. marts 2020 med senere ændringer.

Skattestyrelsens indberetningsløsning anvender XML formatet, der fremgår af OECD’s CRS XML User Guide "CRS XML Schema User Guide for Tax Administrations". Indberetninger til Skattestyrelsens CRS-system, skal derfor følge både denne vejledning og OECD’s CRS XML User Guide.

Vejledningen handler om obligatorisk indberetning af finansielle konti, som ejes af personer (fysiske personer og enheder), der er skattepligtige til USA. 

Vejledningen gælder for finansielle institutter, der er indberetningspligtige efter skatteindberetningsloven (lovbekendtgørelse nr. 1059 af 21. august 2025) § 22 og § 53 a og FATCA-bekendtgørelsen nr. 724 af 22. april 2021.

Skattestyrelsens indberetningsløsning følger de amerikanske skattemyndigheders FATCA XML Schema v2.0 User Guide (FATCA XML User Guide). Indberetninger til Skattestyrelsens FATCA-system, skal derfor følge både denne vejledning og FATCA XML User Guiden.

Spørger udvikler og vedligeholder spil samt den egenudviklede platform, X-platform.

Skatterådet bekræftede, at udgifter afholdt til et softwareprojekt kaldet "A-projekt", der gør det muligt for Spørger at udbyde drift af flere spille-hjemmesider i det samme land fra ét og samme bagvedliggende system, kan fradrages som vedligeholdelsesudgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e. Skatterådet lagde herved vægt på, at de udgifter, der afholdes, har karakter af at være en opdatering, hvorved Spørger tilpasser sig ændrede krav fra tilsynsmyndigheden i Land X. Der er således tale om en tilpasning, der indgår naturligt i det eksisterende system, hvorfor udgiften kan fradrages som en vedligeholdelsesudgift efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e.

Skatterådet kunne bekræfte, at udgifter afholdt til et softwareprojekt benævnt "B-projekt" kan fradrages som vedligeholdelsesudgifter, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e. Spørger videreudvikler herved sin platform, således at der foretages tilpasning, opdatering og viderebygning på den eksisterende kildekode. Skatterådet lagde herved vægt på, at der foretages en tilpasning af det gamle system, således at udgifterne kan anses for afholdt til vedligeholdelse omfattet af fradragsretten efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e.

Skatterådet kunne endvidere bekræfte, at udgifter afholdt til et softwareprojekt, der benævnes "C-projekt", kunne fradrages som vedligeholdelsesudgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e. Skatterådet lagde herved vægt på, at udgifterne afholdes til ændringer, der består i en teknisk og funktionel konsolidering af den eksisterende opsætning og ikke medfører en udvidelse af systemets anvendelsesområde.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at udgifter afholdt til et softwareprojekt, der benævnedes "D-projekt", kan fradrages efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e. Projektet indebærer en væsentlig udvidelse af eksisterende funktionalitet og introducerer nye spilelementer, hvilket medfører ændringer i de underliggende frameworks. Skatterådet fandt derfor ikke, at der var tale om udgifter afholdt til vedligeholdelse. Skatterådet kunne derimod bekræfte, at udgifter afholdt til softwareprojektet "D-projekt" kan anses for at udgøre et driftsmiddel omfattet af afskrivningslovens § 5, stk. 1-3, da der efter Skatterådets opfattelse er tale om forbedringsudgifter vedrørende software.

Endelig kunne Skatterådet bekræfte, at udgifter afholdt til et softwareprojekt benævnt "E-projekt" kan fradrages som vedligeholdelsesudgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e. Projektet vedrører løbende opdatering og tilpasning af eksisterende funktionalitet, uden at der bliver tilført nye spilelementer eller sker udvidelse af anvendelsesområdet. Udgifterne anses derfor for vedligeholdelse af et eksisterende system og kan fradrages direkte som vedligeholdelsesudgifter.

Vejledningen handler om obligatorisk indberetning af sælgeres indtægter tjent via en platform for kalenderåret 2025. Vejledningen gælder også for de enkeltmandsvirksomheder der har valgt frivilligt at lade sig registrere som indberettende platformsoperatører.

Vejledningen gælder for virksomheder, der stiller en digital platform til rådighed for brugere, og som gør det muligt at:

•          Sælge varer
•          Udleje fast ejendom 
•          Udleje enhver form for transportmiddel
•          Udføre personlige tjenester

Indberetningspligten følger reglerne i skatteindberetningsloven (lovbekendtgørelse nr. 1059 af 21. august 2025 om skatteindberetning med senere ændringer). 
Indberetningen om sælgeres indtægter tjent via en platform følger reglerne i skatteindberetningslovens § 43 samt bekendtgørelse nr. 1253 af 6. september 2022, om platformoperatørers indberetningspligt vedrørende sælgere og udlejere.

Spørgerne havde gennemført et delvist generationsskifte af H1.

Spørgerne ønskede bekræftet, at overdragelserne kunne ske med skattemæssig succession efter aktieavancebeskatningslovens § 34 samt at der ved overdragelserne var retskrav på at anvende boafgiftslovens § 12 a til værdiansættelse af H1. Spørgerne ønskede endvidere bekræftet, at værdien af de overdragne kapitalandele var opgjort korrekt efter boafgiftslovens § 12 a.

Skatterådet bekræftede at overdragelserne kan ske med skattemæssig succession samt at der var retskrav på at anvende den skematiske værdiansættelse i boafgiftslovens § 12 a i forbindelse med overdragelsen.

De almindelige bevisbyrderegler var gældende for ændring af værdiansættelsen efter boafgiftslovens § 12 a. Da der var sket tilkøb og ombygning af fast ejendom samt væsentlig udvidelse af aktiviteten i et af koncernens forretningsområder, skulle der ske regulering af de regnskabsmæssige tal ved anvendelse af den skematiske værdiansættelse i boafgiftslovens § 12 a. Skatterådet kunne derfor ikke bekræfte, at værdien af de overdragne kapitalandele var opgjort korrekt.

Spørgerne ønskede herudover bekræftet, at en påtænkt fusion kunne gennemføres efterfølgende uden at der skal ske korrektion af den nedsatte gaveafgift.

Ved fusionen skete der udvidelse af ejerkredsen med henholdsvis Spørgernes mor og ægtefælle, og fusionen indebærer dermed en indirekte delvis afståelse af kapitalandelene i H1. En afståelse i forbindelse med en fusion udløste korrektion af den nedsatte gaveafgift, medmindre fusionen var forretningsmæssigt begrundet i en udvikling af virksomheden eller der ikke i forbindelse med fusionen opstod en pengetank. Aktiviteten i det selskab, der påtænktes indfusioneret, bestod i tilgodehavender mod H1. Fusionen skete således ikke med henblik på udvikling af virksomheden, og fusionen var derfor ikke forretningsmæssigt begrundet. Herudover var det oplyst, at det forventedes, at fusionen medfører, at H1 blev en pengetank. Skatterådet kunne derfor ikke bekræfte, at den påtænkte fusion kunne gennemføres uden regulering af den nedsatte gaveafgift.

Årsbrev om indberetning af renter, værdipapirer og pensionsbidrag.

Årsbrevet omfatter de i årsbrevet nævnte områder.

Årsbrevet er Skattestyrelsens orientering til alle indberetningspligtige og indeholder information om de indberetningsændringer, der skal implementeres i de obligatoriske indberetninger til Skattestyrelsen vedrørende det givne indkomstår.

Ændringerne indarbejdes i de respektive indberetningsvejledninger.

Skattestyrelsen udgiver under Årsbrevet en række hjælpelister til brug for indberetningerne mv.
Hjælpelisterne kan opdeles i følgende grupper:

1. Årets individstrukturer
2. Årets klassifikationer af værdipapirer
3. Øvrige hjælpelister til brug for indberetningen  mv.

Spørger producerede indhold til sin profil på en online platform, og har opbygget en større brugerbase af betalende brugere. Spørgers primære indtægter i 2022-2024 har således bestået af indkomst fra platformen.

Den konkrete platform er en online platform, hvor brugerne, mod betaling, kan få adgang til indhold fra de forskellige profiler/content creators (indholdsleverandører).

Spørger havde i 2023 omkostninger på knap 300.000 kr., der primært er medgået til indkøb af kameraer og filmudstyr. I 2024 udgjorde omkostningerne 250.000 kr. Der var for 2024 nærmere tale om bl.a. EDB-udgifter/Software i form af udgifter til Cybersecurity, IT-programmer og online markedsføring, mindre anskaffelser i form af udgifter til kameraudstyr, udstyr til billedredigering, computer og telefoner mv. til optagelser og redigering mv., erhvervsforsikring og udgifter til advokat, revisor, porto og gebyrer samt telefon. Herudover havde Spørger udgifter til platformen på X % af samtlige indtægter. Spørger brugte 6-7 timer hver dag på aktiviteten.

Omsætningen fra platformen udgjorde et større sekscifret beløb i kr. i 2022, og et større syvcifret beløb i 2023 og i 2024.

Skatterådet bekræftede, at Spørger kunne anses for selvstændigt erhvervsdrivende. Ved vurderingen blev der særligt lagt vægt på aktivitetens omfang, både økonomisk og tidsmæssigt, virksomhedens varighed, at der afholdtes væsentlige udgifter og disse udgifters karakter. Der blev også henset til, at Spørger selv tilrettelagde aktiviteterne ifm. produktion af det indhold, der dannede baggrund for indtægterne via abonnenter, der købte adgang til indholdet på Spørgers profil.

Virksomhedsordningen kunne derfor anvendes, hvis de øvrige betingelser opfyldes.

Spørger drev aktivitet som et CO2-kvoteomfattet decentralt kraftvarmeværk med produktion og momspligtig levering af varme og elektricitet. Spørger fyrede med affald, der er afgiftspligtig efter kulafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 6.

Ved afbrænding af affald i anlægget blev der fremstillet damp, der blev ledt ind i en dampturbine, der drev en generator, der fremstillede elektricitet. Spørger anvendte kølevand til at køle dampturbinen for at beskytte turbinen mod overophedning.

Spørger påtænkte ved hjælp af en kondensator (varmeveksler) at nyttiggøre varmeenergien i kølevandet fra kølingen af dampturbinen til opvarmningsformål.

Spørger havde på den baggrund anmodet Skatterådet om at bekræfte, at den varme, som blev påtænkt at blive udvundet fra køling af dampturbinen kunne anses for overskudsvarme efter kulafgiftslovens § 8, stk. 8, 1. pkt., når varmen fra kølingen af dampturbinen kom fra varme fra afbrænding af affald omfattet af kulafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 6.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at den varme, som udvindes fra køling af dampturbinen, kunne anses for overskudsvarme efter kulafgiftslovens § 8, stk. 8, 1. pkt. Det fremgår af ordlyden af kulafgiftslovens § 8, stk. 8, 1. pkt., at den finder anvendelse for tilbagebetaling af det varme vand eller den varme, som der ydes tilbagebetaling for efter stk. 1, stk. 3, 2. pkt., eller stk. 4. Spørger opnåede ikke tilbagebetaling af afgift på det anvendte affald efter kulafgiftslovens § 8, stk. 1, stk. 3, 2. pkt., eller stk. 4, men derimod ved anvendelse af kraftvarmereglerne i kulafgiftslovens § 5, stk. 6.

Kapitalejerne i et ejendomsselskab påtænkte at foretage en vedtægtsændring i ejendomsselskabet, der medførte en opdeling i kapitalklasser, hvorved den ene kapitalejer tildeltes A-aktier med 90 % af stemmerettighederne. Herefter gennemførtes en skattefri fusion, hvor tre selskaber blev fusioneret ind i ejendomsselskabet, hvorved kapitalejerne i disse tre selskaber blev medejere af ejendomsselskabet. Disse kapitalejere overdrog efterfølgende deres aktier i ejendomsselskabet til fire andre kapitalejere i ejendomsselskabet med succession. Overdragelsen blev finansieret på et rentefrit gældsbrev. Skatterådet bekræftede, at en vedtægtsændring i ejendomsselskabet, hvor der skete opdeling i kapitalklasser, således at den ene kapitalejer tildeltes A-aktier med 90 % af stemmerettighederne, ikke udgjorde en afståelse af aktierne i ejendomsselskabet efter aktieavancebeskatningslovens regler. Skatterådet bekræftede desuden, at ejendomsselskabet drev aktiv udlejningsvirksomhed efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 7 samt at handelsværdien af udlejningsejendommene ejet af ejendomsselskabet, kunne værdiansættes til i alt DKK 198.754.765, svarende til dagsværdierne i årsrapporten for 2024. Skatterådet bekræftede endvidere, at handelsværdien af ejendommene ejet af et af de tre selskaber, der blev fusioneret ind i ejendomsselskabet, kunne værdiansættes til i alt DKK 47.000.000.

Sagen vedrører om et selskab har afholdt udgifter til udviklings- og forskningsomkostninger omfattet af den forhøjede fradragsret i ligningslovens §§ 8 B og 8 X. Rekvirenterne ville anmode Dansk IT om at bringe en egnet skønsmand i forslag mens Skattestyrelsen ville anmode Datalogisk Institut ved Københavns Universitet om at bringe en egnet skønsmand i forslag.

Der var derfor ikke enighed mellem parterne om hvem der skulle være forslagsstiller i sagen og såfremt retten efterkom Skattestyrelsens anmodning, ville rekvirenten opstille krav til skønsmandens kompetencer i henvendelsen til forslagsstiller hvilket Skattestyrelsen protesterede mod, da en part efter Skattestyrelsens opfattelse, ikke ensidigt kan opstille krav til skønsmandens kompetencer.

Retten fandt, at henset til, at der ifølge forarbejderne til bestemmelsen i ligningslovens § 8 B, stk. 1, skal foretages en vurdering, om der er tale om udviklingsarbejde i form af videnskabelig eller teknisk viden til frembringelse af det pågældende softwareprodukt, anså retten Datalogisk Institut ved Københavns Universitet som bedst egnet til at bringe en skønsmand i forslag.

Københavns Byret fandt at en vurdering af om udviklingsarbejder omfattet af ligningslovens §§ 8 B og 8 X forudsætter at skønsmanden besidder kompetencer til at vurdere de videnskabelige metoder der anvendt til udviklingsarbejdet, hvorfor retten fandt at Datalogisk Institut ved Københavns Universitet var bedst egnet som forslagsstiller og Rekvirenten fik derfor ikke medhold i valg af forslagsstiller.

Videre fandt retten, at der ikke var grundlag for at imødekomme rekvirentens anmodning om, at der overfor Datalogisk Institut ved Københavns Universitet, hvilke evner en eventuel skønsmand skal besidde, idet den pågældende skønsmand selv skal foretage en vurdering af, om den pågældende besidder de fornødne faglige kompetencer til at besvare parternes spørgsmål i skønstemaet.

Sagen vedrører værdiansættelse af et aktiv. I udkast til skønstema havde rekvirenten indført en sagsfremstilling og havde protesteret mod et af Skattestyrelsens spørgsmål. Det fremgår af Domstolsstyrelsens vejledning til "Blanket til brug for syn og skøn" vedrørende rubrik 8, "Den overordnede ramme for syn og skøn", at rekvirenten kort skal beskrive, hvad dette syn og skøn drejer sig om. På baggrund af ordlyden til rubrik 8 i Domstolsstyrelsens vejledning, protesterede Skattestyrelsen mod rekvirentens sagsfremstilling i skønstemaets rubrik 8 og fastholdt sit spørgsmål.

Retten fandt, at i henhold til Domstolsstyrelsens vejledning til "Blanket til brug for syn og skøn" vedrørende rubrik 8, at det ikke er meningen med rubrikken at denne skal gengive forløbet i sagen som parterne ofte er uenige om. En sådan gengivelse hører til i et processkrift og såfremt forløbet eller heraf har betydning for syn og skønnet, må det afspejle sig i spørgsmålene til skønsmanden.

Sagsfremstillingen skulle derfor udgå af rubrik 8 og et nyt skønstema i overensstemmelse hermed skulle indleveres.

I forhold til rekvirentens protest mod et af Skattestyrelsens spørgsmål fandt retten underhenvisning til forarbejderne til retsplejelovens kapitel 19, at der ikke var grundlag for at afvise Skattestyrelsens spørgsmål.

Spørger havde boet i Danmark siden 2017 og havde siden da været fuldt skattepligtig til Danmark. Ved Spørgers mors død i [dato] overgik trustkapitalen til [X2-trust], hvor kapitalen blev opdelt i to lige store andele - en til Spørger og en til Spørgers bror. Såvel Spørger som Spørgers bror havde ret til at få hver deres respektive andel af trustkapitalen udbetalt. Spørger blev trustee for Spørgers andel af trusten, mens Spørgers bror blev trustee for Spørgers brors andel af trusten. Det var oplyst, at Spørgers bror i forbindelse med moderens død i [dato] trak sig ud af trusten i forbindelse med, at han fik sin andel udbetalt, og at Spørger således var eneste tilbageværende trustee, hvorefter Spørger ejede 100 % af trusten.

Spørger ønskede at få bekræftet, at formuen fra [X-trust] ikke var skattepligtig indkomst, men arv modtaget fra Spørgers mor, idet det var Spørgers opfattelse at trusten skulle anses som en transparent enhed.

Skatterådet bekræftede, at trusten efter danske regler ikke kunne anses for et selvstændigt skattesubjekt, men da trusten efter det oplyste havde eget tax identity i USA og dermed var et selvstændigt skattesubjekt i USA, og trusten ville have haft ledelsens sæde i Danmark, hvis trusten havde været et selvstændigt skattesubjekt efter danske regler, skulle trusten beskattes som et selvstændigt skattesubjekt efter fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 4.

Skatterådet bekræftede således, at den i henhold til lov nr. 1723 af 27. december 2018 indførte justering af fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 4, fandt anvendelse for trusten, idet trusten ved dens fortsatte eksistens omfattes af lovændringen. Trusten blev således i udgangspunktet anset for transparent, men beskatningen skulle konkret ske som om, at den pågældende trust var et selvstændigt skattesubjekt efter fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 4.

Spørgers aktiver og passiver i trusten skulle anses for afstået samme dag, som de overgik til beskatning efter fondsbeskatningsloven. Efter trustens overgang til beskatning efter fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 4, skulle Spørger beskattes af udlodninger fra trusten. Spørger skulle derfor i henhold til ligningslovens § 7 V, stk. 2, medregne 80 % af uddelingsbeløbet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Vejledningen handler om obligatorisk indberetning af kvartalsvis rente af realkreditlån for kalenderåret 2026.  

Vejledningen gælder for virksomheder der som led i deres virksomhed yder eller formidler realkreditlån.  

Indberetningspligten følger reglerne i skatteindberetningsloven og skatteindberetningsbekendtgørelsen.

Vejledningen handler om obligatorisk kvartalsvis indberetning af pantebreve med pant i fast ejendom i depot til forvaltning for kalenderåret 2026.

Vejledningen gælder for virksomheder der som led i deres erhverv modtager pantebreve med pant i fast ejendom i depot til forvaltning.

Indberetningspligten følger reglerne i skatteindberetningsloven og skatteindberetningsbekendtgørelsen.

Vejledningen handler om obligatorisk indberetning af kvartalsvis rente af udlånskonti for kalenderåret 2026.  

Vejledningen gælder for virksomheder der som led i deres virksomhed yder eller formidler lån.  

Indberetningspligten følger reglerne i skatteindberetningsloven og skatteindberetningsbekendtgørelsen.