Donald Trumps angreb på diversitetsfremmende tiltag har i den grad skabt panderynker på danske direktionsgange.

Det viser en større rundspørge blandt 26 af landets største virksomheder, Berlingske har foretaget.

Seks virksomheder vil ikke svare på spørgsmålene, fem er slet ikke vendt tilbage, mens flere adspurgte er i tvivl om fremtiden for deres diversitetspolitikker i USA.

Det illustrerer kattepinen, som danske virksomheder uforvarende er havnet i, forklarer Jacob Dahl Rendtorff, der er professor i virksomhedsetik ved Roskilde Universitet.

»Et uløseligt dilemma« slet og ret.

Donald Trump underskrev straks efter sin genindsættelse 20. januar 2025 som noget af det første en række dekreter for at indlede det juridiske opgør med såkaldte DEI-tiltag, han havde varslet under valgkampen.

Bag forkortelsen DEI gemmer sig diversity, equity og inclusion, ofte konkretiseret i kønskvoter på ledelsesgangen og en målrettet jagt på diversitet i form af eksempelvis kulturel eller etnisk baggrund.

Og Berlingskes rundspørge – her fire måneder efter dekreterne blev virkelighed – viser med al tydelighed, at flere dele af dansk erhvervsliv stadig har svært ved at finde et ben at stå på.

Danske Bank, Ørsted, Danish Crown, Vestas, Coloplast og Lundbeck vil ikke svare på Berlingskes spørgsmål. 

Derudover er virksomheder som Danfoss, Orifarm, Zealand, Genmab og Royal Unibrew slet ikke vendt tilbage på Berlingskes henvendelse. 

Flere af virksomhederne har i årsrapporter, på pressemøder og med regnbuefarvede samarbejder bekendt sig til den engang famøse – nu nærmere berygtede – treenighed, DEI.

Men er man ikke villig til at stå på mål for tiltagene i svære tider, klinger det hult, forklarer Jacob Dahl Rendtorff.

»Der er et stort imagetab i at ændre mening på den måde.«

Larmende tavshed og pænt nej tak

Berlingskes rundspørge er sendt ud til 26 store danske virksomheder med aktivitet i USA.

Ét eksempel er den grønne projektudvikler Ørsted.

På selskabets hjemmeside kan man læse, at »talent er mangfoldigt af natur«, og energigiganten har derfor en erklæret ambition om, at kvinder skal udgøre 40 procent af alle medarbejdere – også på ledelsesniveau – ligesom Ørsted sigter mod »at støtte andre underrepræsenterede kønsidentiteter, herunder transpersoner og nonbinære personer«.

Det er dog uklart, om det fortsat vil se sådan ud for Ørsted, som ikke har ønsket at svare på Berlingskes henvendelse.

Heller ikke Danske Bank svarer på spørgsmålene om selskabets diversitetstiltag, hvilket også er tilfældet for Danish Crown, Lundbeck og Coloplast.

Hos Grundfos har man til gengæld taget konsekvensen af det forandrede politiske landskab og ændrer målsætningerne i USA.

»I USA må vi af lovgivningsmæssige årsager ikke længere have diversitetsmål, og hos Grundfos overholder og respekterer vi naturligvis lovgivningen i de lande, hvor vi opererer, herunder USA. Vi fastholder dog diversitetsmål uden for USA,« lyder det i et skriftligt svar.

Mere vævende er svaret hos Rambøll.

»Som mange andre internationale virksomheder i Danmark med aktiviteter i USA er vi i færd med at kigge ind i og forstå, hvad den amerikanske administrations tiltag og mulige ændringer af lovgivningen betyder for os juridisk. Derfor kan vi ikke svare på spørgsmålet for nuværende.«

GN Store Nord vil ikke kommentere på »mulige ændringer« i sit diversitetstiltag.

»Vi forholder os til fakta, når vi kender fakta,« lyder det i svaret.

Et juridisk morads

Om det rent faktisk er ulovligt at have DEI-programmer i USA trods Trumps dekret er nemlig ikke så let at afgøre.

Søren Friis Larsen, der er Dansk Erhvervs landechef i USA, forklarer, at kampen mod diversitetsfremmende tiltag er et politisk initiativ, og at juraen endnu ikke er på plads.

»Det er klassisk Trump. I stedet for nogle helt klare regler og lovændringer, skriver han under på en række dekreter og siger en masse ting til medierne, der skaber forvirring og angst.«

Donald Trump henviser til »antidiskriminationslove«, når han skyder med skarpt mod DEI-programmer. Ifølge Søren Friis Larsen er der dog endnu ikke eksempler på, at kvoter eller andre målrettede DEI-politikker har udløst straffe efter diskriminationsparagraffer.

Ifølge Dansk Erhverv er der dog et dekret, søsat af præsidenten selv, som kan give problemer. Det beordrer nemlig leverandører til statslige enheder til at skrive under på, at de ikke promoverer DEI-programmer, som er i strid med love om antidiskrimination.

Skulle de kunne påvise, at en virksomhed alligevel har gjort det, kan de også straffes efter den såkaldte false claims act for at have givet urigtige oplysninger til officielle myndigheder.

Fordi tiltagene endnu er nye, findes der ikke præcedens fra den virkelige verden, hvilket gør det vanskelig at forklare, præcis hvilke DEI-politikker der er i strid med loven.

Søren Friis Larsen forklarer, at det kan være problematisk at være for konkret i sine målsætninger for eksempel ved at have kønskvoter til virksomhedens bestyrelse. Man bør også være varsom med at nedsætte faglige netværk, hvor kun LGBT-personer er velkomne. 

Derfor er hovedpinen potentielt større for de virksomheder, som har sat tal på deres diversitetsfremmende strategier.

»Virkeligheden har ændret sig med disse krav, men vi tager stilling til de enkelte situationer, når de opstår. Man skal navigere i det her ud fra det værdisæt, man har som virksomhed og med udgangspunkt i egne medarbejdere,« siger Søren Friis Larsen og tilføjer:

»Langt de færreste virksomheder har behov for at propagandere på den ene eller anden måde, og det er det, Trump udfordrer ved at tvinge virksomheder til at bekende kulør.«

Da erhvervslivet blev »woke«

Det er ikke mange år siden, at en lang række danske virksomheder nærmest stod i kø for at omfavne diversitetsagendaen.

Her kunne den store københavnske Pride-parade med lethed samle stribevis af sponsorer blandt dansk erhvervslivs helt store spillere:

Novo Nordisk, Lundbeck, Rambøll for at nævne et par stykker.

Mærsk iklædte sine containere det regnbuefarvede flag og delte kampagnen vidt og bredt, ligesom Danfoss gladeligt fortalte, at de havde pillet tændstikmænd og -damer ned fra toiletdørene i deres domicil i Kolding, så toiletterne var kønsneutrale.

Danfoss satte også et erklæret mål om, at en tredjedel af ledelsen skulle bestå af kvinder i 2025.

Også brancheorganisationen Dansk Industri proklamerede for godt et år siden, at diversitet »spiller en afgørende rolle i fremtidens arbejdsmarked«, fordi en mangfoldig arbejdsplads forbedrer beslutningsprocesserne og hjælper innovation på vej.

Diversitet var ikke bare in, det var god forretning.

Siden er andre politiske vinde blæst over USA, hvor store selskaber som Disney, Amazon og McDonald's har vendt ryggen til deres DEI-tiltag.

Og det er ikke længe siden, at de samme vinde begyndte at blæse ind over Danmark.

I marts skrev Finans, at LEGO har støvsuget sin seneste årsrapport for alle spor af mangfoldighedspolitik.

Siden kunne man i Berlingskes spalter læse, at også Novo Nordisk bøjer sig for Trump og opgiver sine diversitetsmål i USA.

Ifølge Donald Trump er kønskvoter, inklusionsstrategier og konkrete måltal nemlig diskriminerende. Trump ser det som særbehandling, som undertrykker flertallet og står i vejen for, at de dygtigste kandidater bliver valgt.

Rådvildhed eller ligegyldighed

RUC-professoren Jacob Dahl Rendtorff finder det ikke specielt overraskende, at flere virksomheder ikke ønsker at besvare spørgsmål om fremtiden for deres diversitetstiltag.

Jacob Dahl Rendtorff har to mulige forklaringer på, hvorfor de er tavse.

Den ene læsning er, at de håber at kunne købe sig tid.

»Jeg tror, det kan være et udtryk for rådvildhed. At nogle virksomheder måske gerne vil holde fast på diversitetsprofilen, men dukker sig, fordi der kan komme sanktioner, hvis de fortsætter med diversitets- og inklusionsprogrammer.«

Men Jacob Dahl Rendtorff lader også døren stå på klem for en anden mulig læsning af tavsheden, der er mindre venlig:

At diversitetstiltagene aldrig var specielt dybfølte eller reelle – men snarere opportunistiske.

»Man begynder jo at mistænke dem for, at diversitet bare var nogle flotte ord på hjemmesiden, og derfor overrasker det ikke, at det måske aldrig har stukket så dybt. At der i højere grad var tale om et marketingstunt.«

Jacob Dahl Rendtorff forklarer, at langt de færreste virksomheder er interesserede i at være politiske. At fremstå moralsk eller solidarisk er til gengæld en anden sag.

»De har bakket op om eksempelvis Pride eller FNs verdensmål, uden at det i den forstand var politisk.«

Han forklarer, at Trump-administrationen siden har politiseret disse emner og sat dem i bås som woke-ideologi:

»Der hang en vis legitimitet omkring diversitet førhen, og så kunne virksomheder godt tænke sig at flage med, at de lever op til den gængse moral i samfundet. Da det så blev kontroversielt, trækker man sig, og det ser ikke særlig godt ud,« forklarer Jacob Dahl Rendtorff.

Jacob Dahl Rendtorff er dog ikke uforstående over for den svære situation, som virksomheder med aktivitet i USA befinder sig i.

»De kan netop komme rigtig galt afsted, hvis de fastholder diversitetsagendaen. Fra den anden side bliver de formentlig kritiseret for at følge Trump, hvis de dropper alle tiltag,« siger han og tilføjer:

»De sidder virkelig i et uløseligt dilemma.«

En amerikansk advokat har fået en bøde, fordi han brugte den kunstige intelligens ChatGPT til retsdokumenter, hvor der kom falske citater og referencer til en ikke eksisterende retssag.

Advokat Richard Bednar havde sammen med en anden advokat indleveret et appelskrift til en domstol i den amerikanske delstat Utah.

Appelskriftet, der var skrevet af en ansat på advokatkontoret, viste sig imidlertid at rumme adskillige falske citater. Det opdagede modpartens advokat.

»Det ser ud til, at i det mindste nogle dele af appellen er blevet skrevet med kunstig intelligens, herunder citater og sågar henvisninger til mindst én sag, der ikke synes at findes i nogen retsdatabase (og kun kan findes i ChatGPT) samt referencer til sager, som er helt uvedkommende for det emne, der henvises til,« lød beskeden fra modpartens advokat ifølge den britiske avis The Guardian.

Richard Bednar »anerkendte »fejlene i appellen« og undskyldte«, fremgår det af retsdokumenter, som det amerikanske medie ABC 4 har set.

Domstol: En pligt at kontrollere

Advokaten medgav, at ChatGPT havde været anvendt, og at han ikke »uafhængigt kontrollerede nøjagtigheden« af teksten, før den blev sendt til retten.

Bednar blev dømt til at betale advokatsalæret for appellen og høringen, refundere gebyrer til sin klient for den tid, der var blevet brugt på at forberede appelsagen og deltage i høringen, samt give 1.000 dollar til nonprofitorganisationen And Justice for All.

Domstolen fastslår, at brugen af kunstig intelligens bliver brugt som værktøj i juridiske kredse, men at »enhver advokat har en vedvarende pligt til at gennemgå og sikre nøjagtigheden af deres retsdokumenter«.

Kunstig intelligens kan ud fra omfattende analyser lære at sætte ord sammen, så teknologien på få sekunder er i stand til at skrive menneskelignende tekster og samtidig skabe billeder, filmklip og musik og programkode«.

Den bygger på såkaldte store sprogmodeller, altså enorme mængder af data, som ikke nødvendigvis er rigtige. Samtidig er det velkendt, at kunstige intelligenser frit opfinder oplysninger og præsenterer dem som fakta. Det omtales nu som at hallucinere.

Den danske sportstøjproducent Hummel har døjet med at få overskud på bundlinjen de seneste par år, men nu er koden tilsyneladende knækket.

Selskabet fortæller i en pressemeddelelse, at man opnåede et overskud før skat på 12 millioner kroner sidste år.

Det er 109 millioner kroner bedre end i 2023, hvor millionunderskuddet var tæt på at være trecifret.

En af forklaringerne på fremgangen er, at det er lykkedes hæve omsætningen med mere end 200 millioner kroner til 2,43 milliarder kroner.

Det er blandt andet sket ved at øge salget af sportstøj til amatørklubber i Europa med 20 procent.

Og så bidrog den nye danske landsholdstrøje, der blev lanceret op til sommerens EM i fodbold, også til væksten.

- Team sport og fodbold er centrale hjørnesten i vores vækststrategi, og 2024 har bekræftet, at vi kan løfte forretningen på tværs af nøglemarkeder inden for disse kategorier, siger administrerende direktør Lars Stentebjerg.

Han forventer at kunne matche sidste års resultater i år, hvor man vil investere i fremtidig vækst.

Hummel er ejet af erhvervsmanden Christian Stadil og hans familie igennem Thornico-koncernen og et investeringsselskab.

Selskabet blev grundlagt tilbage i 1923 i Tyskland, men kom på danske hænder i 1984, da Jørgen Vodsgaard og Max Nielsen overtog det med en række kendte fodboldspillere som medejere.

I 1999 købte familien Stadil den skrantende virksomhed og pustede med Christian Stadil nyt liv i brandet med en satsning på mere modeorienterede kollektioner.

Hummel mistede i 2004 sin status som tøjleverandør til fodboldlandsholdene til Adidas, men vandt den tilbage i 2016.

Parterne har siden forlænget samarbejdet, så den nu gælder frem til sommeren 2032.

Hummel sponsorerer derudover en lang række superligaklubber samt europæiske fodboldklubber som Werder Bremen, Sunderland og Real Betis.

Brandet er også stærkt engageret i håndboldsporten med sponsorater i blandt andet Aalborg Håndbold, tyske Flensburg-Handewitt og en række landshold.

/ritzau/

Lukket. Lukket. Lukket. Lukket.

Bilister, der bruger Googles korttjeneste, Google Maps, som GPS, kunne næsten ikke tro deres egne øjne, da de skulle af sted i en af de travleste ferieperioder i forbindelse med Kristi himmelfartsdag.

Af skærmen fremgik det nemlig, at masser af de tyske motorveje omkring knudepunkter som Frankfurt am Main, Hamburg og Berlin var lukket.

Fænomenet påvirkede også dele af korttjenesten i Belgien og Holland, skriver britiske The Guardian.

Mange bilister reagerede på meddelelserne ved at søge alternative ruter. Det gav store trafikmængder på strækninger, som ikke er dimensioneret til det, og der opstod langvarige forsinkelser.

Tillige blev både politiet og vejmyndighederne kimet ned af bilister, der skulle have hjælp.

Og på de sociale medier blev der flittigt spurgt til flere oplysninger.

»De kan ikke have lukket alle motorvejene,« lød et frustreret indlæg, mens andre frygtede, at der var sket et terrorangreb eller et hackerangreb mod de elektroniske systemer.

Ingen forklaring fra Google

I virkeligheden gled trafikken ganske fint på de vejstrækninger, som Google Maps viste som lukkede. Det kunne man konstatere, hvis man skiftede til andre korttjenester som Here WeGo eller Apple Maps.

Google selv kunne umiddelbart ikke forklare, hvad der var sket.

De tyske bilejeres organisation, ADAC, havde på forhånd advaret om, at der kunne opstå trafikproblemer som følge af helligdagen og den forlængede weekend.

Det er ikke første gang i de seneste uger, at Google Maps har skabt problemer for bilister i Tyskland. begyndelsen af maj fortalte Google Maps, at motorvejstunnellerne i Thüringen var lukket. Det blev rettet efter klager fra politiet.

Indtil Google finder fejlen og sikrer, at den ikke kan ske igen, anbefales bilister, der bruger kortapps, at dobbeltchecke deres rejseplaner.

Man kan blandt andet anvende Here WeGo, som har trafikopdateringer i realtid og giver mulighed for at anvende kort uden at have internetforbindelse, eller bruge opensourcetjenester som OsmAnd eller MapFactor Navigator.

Europæiske forsvarsaktier har siden Ruslands angreb på Ukraine oplevet en øget interesse fra investorer, der både jagter et godt afkast, men også vil bakke op om forsvaret af Europa.

Det tager kapitalforvalteren Sparinvest nu konsekvensen af og opretteren passivt forvaltet indeksfond, der udelukkende investerer i europæiske forsvarsaktier.

Fonden Sparindex Index Europa Forsvar følger det aktieindeks, der hedder iStoxx Total Market Defense Enhanced Index, der blandt andet dækker børsnoterede selskaber inden for luftfart og forsvarssystemer.

Fonden, der selv er børsnoteret, køber og sælger løbende værdipapirer i takt med de enkelte aktiers kursbevægelser.

Ved at købe andele i fonden kan man altså selv investere indirekte og bredt i forsvarsvirksomheder uden at skulle håndplukke dem hver især.

- Fonden er den første danske af sin slags, og det giver os sammen med vores samarbejdspartnere i Sparinvest en stærk position over for investorer, der ønsker en dansk børsnoteret fond med eksponering mod den europæiske forsvarsindustri, siger Jørgen Søgaard-Andersen, der er direktør i Sparinvest.

Forventningen er, at en lang række europæiske lande de kommende år skal investere mange milliarder i at opruste deres forsvar, og at det kommer til at løfte omsætningen og overskuddet i den europæiske forsvarsindustri betragteligt.

Sparinvest Index Europa Forsvar opererer med administrationsomkostninger på 0,5 procent og bliver børsnoteret tirsdag 10. juni.

Fonden efterlever Sparinvests politik for bæredygtige investeringer, og derfor investerer man ikke i producenter af "kontroversielle våben".

Sparinvest ejes for størstedelens vedkommende af Nykredit, men har også en række andre pengeinstitutter og pensionsselskaber i ejerkredsen.

Selskabet har mere end 225 milliarder kroner under forvaltning, hvoraf de 25 forskellige indeksfonde i Sparindex udgør 47 milliarder kroner.

/ritzau/

Den Internationale Luftfartssammenslutning, Iata, har mandag revideret forventningen til flytrafikken for 2025 grundet global økonomisk "modvind".

Det siger Iatas generaldirektør, Willie Walsh, på foreningens årlige generalforsamling i New Delhi i Indien.

Således anslår Iata, at der i år vil blive foretaget færre end fem milliarder flyrejser sammenlignet med den tidligere forventning på 5,22 milliarder.

- Første halvdel af 2025 har medført betydelig usikkerhed på de globale markeder, siger Willie Walsh.

- I betragtningen af modvinden er det et stærkt resultat, der viser den modstandsdygtighed, som flyselskaberne har arbejdet hårdt for at styrke.

Flyselskabernes samlede overskud ventes at være 36 milliarder dollar, hvilket er 600 millioner dollar mindre end forventet.

Indtægterne fra kommerciel luftfart ventes at forblive under de 1000 milliarder dollar, som forventningen lød i de tidlige prognoser fra december. Forventningen er nu 979 milliarder dollar.

Walsh opfordrede i sin tale for Iata-repræsentanterne til, at luftfartssektoren skånes for toldsatser.

Han nævnte ikke den amerikanske præsident, Donald Trump, der indledte en handelskrig mod næsten alle verdens lande i begyndelsen af april.

Senest varslede han natten til lørdag en forhøjelse af importtolden på stål og aluminium fra 25 procent til 50 procent.

I forhold til luftfartsindustriens overskud understreger Walsh, at der er tale om en smal margin per passager.

- Det er stadig en tynd buffer, og enhver ny beskatning, stigning i lufthavns- eller navigationsafgifter, ændring i efterspørgsel eller kostbare reguleringer vil hurtigt sætte branchens modstandsdygtighed på prøve, siger han.

Han opfordrer "politiske beslutningstagere" til at huske netop dén pointe.

Videre siger Walsh, at luftfartsindustrien beskæftiger 86,5 millioner mennesker.

/ritzau/AFP

God morgen og velkommen til mandagens hurtige Business-overblik, det første her i juni, hvor vi i denne uge fejrer Grundlovsdag på torsdag, og mange sikkert har taget fri fredag.

I dag runder vi blandt andet:

• Danske virksomheder risikerer tilbageslag efter stramning af klimaskruen
• Dansk EU-formandskab får fokus på at styrke EUs militære og økonomiske muskler
• Lækket mail fra politiet afslører dyb strid med Skat i »speget sag«. »Alle forsøger at skubbe aben videre«
• Flere danskere køber genbrug på nettet

Men vi begynder med nye oplysninger i sagen om salget af TDC.

God læselyst, og følg med dagen igennem på Berlingske Business!

Dagens hovedhistorie

Kapitalfond ville mødes med Løkke inden TDC-handel

Den omstridte, australske kapitalfond Macquarie bad allerede i marts i år om et møde med udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) om sin investering i teleselskabet TDC.

Det viser dokumenter, som Finans har fået aktindsigt i. Henvendelsen kom næsten to måneder, før det 9. maj blev meldt ud, at Macquarie nu vil købe de tre medejere – pensionskasserne ATP, PFA og PKA – helt ud af.

Embedsmænd fra Udenrigsministeriets Invest in Denmark-kontor holdt 27. marts et møde, hvor udenrigsministeren dog ikke deltog. Her oplyste Macquarie om »en potentiel ydrligere investering i TDC«, og 9. maj sendte Macquarie en skriftlig orientering til Lars Løkke Rasmussen om TDC-købet, der nu granskes af Erhvervsstyrelsen efter investeringsscreeningsloven, som giver regeringen mulighed for at blokere for handelen.

Enhedslistens erhvervsordfører, Rosa Lund, vil have en forklaring og mener, at Folketinget burde have været oplyst om forløbet.

Det skriver vi om

1. Lækket mail fra politiet afslører dyb strid med Skat i »speget sag«. »Alle forsøger at skubbe aben videre«

Politiet og Gældsstyrelsen er endt i åben strid i en betændt sag om eftergivelse af gæld til rockere og bandemedlemmer. Det kan Berlingske afsløre på baggrund af intern mail fra politiet. Ifølge juraprofessor handler det for politiet også om at flytte fokus væk fra en »pinlig« sag i egne rækker. Læs historien her.

2. Novo bøjer nakken, Mærsk holder fast. Danske kæmper læser Trumps diversitetsopgør forskelligt, men det er næppe ulovligt, vurderer eksperter

Novo Nordisk sløjfer diversitetsmål i USA, som ifølge Trump er diskriminerende. Lovgivningen peger dog ikke på, at diversitetsfremmende programmer kan udløse straf, vurderer USA-specialiserede advokater. Kursskiftet er et forsøg på at komme Trump i møde, lyder det. Læs historien her.

Det bør du også læse

De rige og succesfulde netværker, mens de bænkpresser: »For at sige det, som det er: Der kommer nok ikke så mange murere her«

Der har altid været signalværdi i at have store muskler. Spørgsmålet er bare hvilken. I flere erhvervskredse er det ikke længere nok at være begavet og omgængelig – også kroppen skal signalere, at man er til at regne med. Vi tog til Hellerup for at styrketræne os til et bedre netværk. Læs historien her.

Det skriver andre medier om

1. Danske virksomheder risikerer tilbageslag efter stramning af klimaskruen

Større krav fra virksomhedernes klimavagthund, Science Based Targets Initiative (SBTi), risikerer at sætte danske virksomheder flere år tilbage på de klimamål, som de arbejdede på. Blandt andet lægges der op til et delvist forbud mod at bruge grønne certifikater til at reducere CO2-udledningen, skriver Finans. Blandt andet står 15 C25-børsnoterede virksomheder til at blive ramt af stramningerne af de krav, som virksomhederne skal leve op til. I alt 287 danske virksomheder er tilsluttet SBTi. Ændringerne er lige nu i høring.

2. Dansk EU-formandskab får fokus på at styrke EUs militære og økonomiske muskler

Hvis EU skal være stærkere, skal EU også være større, og derfor skal flere lande med i klubben, siger europaminister Marie Bjerre (V) til Børsen, inden Danmark 1. juli i et halvt år overtager formandskabet for EU. Regeringen vil fokusere på at opbygge EUs militære og økonomiske muskler. Marie Bjerre slår fast, at EU »ikke skal finde os i alt fra USA«, og at der skal lægges pres på EUs problembarn, Ungarn, f.eks. ved at tilbageholde endnu flere penge, som landet modtager fra EU eller ultimativt aktivere EUs artikel syv og fratage Ungarn stemmeretten.

3. Flere danskere køber genbrug på nettet

I 2024 købte 17 procent af de danske forbrugere genbrug på nettet – en stigning på tre procentpoint i forhold til 2023. Det viser en ny analyse fra Dansk Industri og Epinion ifølge nyhedsbureauet Ritzau. Især unge – nemlig flere end hver femte – køber genbrug. »Før i tiden skulle man måske skamme sig lidt over at gå ind i en genbrugsbutik, men sådan er det på ingen måde i dag. Det er ligefrem blevet cool at handle tingene brugt,« siger chefkonsulent Mie Bilberg fra Dansk Industri.

Det sker på markederne

Aktier – indeks og udvikling i procent

USA – lukkekurser fredag:

• Dow Jones: +0,13 procent
• S&P 500: -0,01 procent
• Nasdaq: -0,32 procent

Asien – indeks mandag kl. 7.05:

• Japan Nikkei: -1,41 procent
• Hongkong Hang Seng: -2,20 procent
• Kina CSI Shanghai: -0,47 procent

Tak, fordi du læste med, og rigtigt god mandag!

Martin Dahlgaard er mangeårig advokat med speciale i dansk-amerikanske forhold, og når han kaster et blik på de diversitetsfremmende politikker i Mærsk og Novo Nordisk, ser han ikke nogen bemærkelsesværdige forskelle.

Jovist lyder formuleringerne på henholdsvis »aspirationer« og »målsætninger«, men begge havde indtil for ganske nylig konkrete måltal for flere kvinder i virksomhedens top.

Og derfor undrer det Martin Dahlgaard, at to af landets største og fremmeste virksomheder tolker reglerne forskelligt.

Donald Trumps storstilede opgør med wokeisme i erhvervslivet har nemlig fået Novo Nordisk til at bøje nakken og droppe sine diversitetsmål i USA, mens Mærsk holder fast.

»Jeg har juridisk svært ved at se, at nogen kan blive dømt for det lige nu. Hverken Mærsk eller Novo, fordi de dybest set skriver det samme,« siger Martin Dahlgaard og tilføjer:

»Derfor tror jeg ikke, det er et spørgsmål om at følge reglerne, men et spørgsmål om, hvad man har valgt at gøre.«

To tolkninger af amerikansk lov

I en rundspørge har Berlingske spurgt 26 af de største danske virksomheder med aktivitet i USA om, hvorvidt deres diversitetsfremmende politikker står til at ændre sig.

Det ville ét selskab medgive. Til gengæld var der tøven og tavshed at spore hos 11 af de adspurgte.

Mærsk er til gengæld en af de virksomheder, som står fast på sine ambitioner om ligelig kønsfordeling i ledelsen og bredere etnisk repræsentation. Målene lyder på mindst 40 procent kvinder og 30 procent nationaliteter uden for OECD-landene på flere ledelsesniveauer inden 2025.

På et pressemøde i maj i anledning af den danske virksomheds regnskab for årets første tre måneder fik Berlingske mulighed for at spørge, om Mærsk tolker amerikansk lovgivning anderledes end Novo Nordisk. Til det svarede virksomhedens administrerende direktør, Vincent Clerc:

»Jeg har ikke nogen kvoter. Jeg ved ikke, hvad Novo har. Vi har selvfølgelig kigget på det, og vi gør ikke noget, som vi mener, vi bør stoppe med, fordi det er non-compliant (ikkekompatibelt, red.) med amerikansk lovgivning.«

Ved offentliggørelsen af Novo Nordisks seneste årsregnskab blev det tydeligt, at deres amerikanske forretning ikke længere er en del af den globale målsætning om flere kvinder i ledelsen.

I et interview med Berlingske forklarede virksomhedens netop afskedigede topchef, Lars Fruergaard Jørgensen, at selvom mangfoldighed »ikke kan gradbøjes«, må det alligevel vige for lokal lovgivning.

»Som en reguleret industri kan vi ikke bare gradbøje regler,« lød det.

Fruergaard gik dog ikke i detaljer med, hvilke regler der har fået Novo Nordisk til at ændre kurs.

»Når man ikke er mere konkret, så er det nok, fordi der ikke er en konkret risiko på nuværende tidspunkt,« siger Martin Dahlgaard.

Næppe ulovligt at fremme diversitet

Dansk Erhverv peger på to dekreter fra præsidenten, som virksomheder med aktivitet i USA bør være opmærksomme på. Ét, som afskaffer alle føderale DEI-programmer, og et andet, som pålægger leverandører til alle typer føderale enheder at skrive under på, at de ikke »promoverer DEI på en måde, der overtræder føderale love om antidiskrimination«.

Donald Trump mener nemlig ikke kun, at diversitetsfremmende politikker er forkerte og urimelige. Han mener, at det er i direkte strid med amerikansk lovgivning om diskrimination.

Søren Friis Larsen, der er Dansk Erhvervs landechef i USA, kender dog ikke til eksempler på, at kvoter eller andre målrettede DEI-politikker har udløst straffe efter diskriminationsparagraffer.

Han forklarer, at for Donald Trump er dette først og fremmest et politisk initiativ, hvor juraen ikke er faldet på plads endnu.

»Det er klassisk Trump. I stedet for nogle helt klare regler og lovændringer skriver han under på en række dekreter og siger en masse ting til medierne, der skaber forvirring og angst,« siger Søren Friis Larsen.

Heller ikke Martin Dahlgaard er bekendt med, at DEI-programmer har udløst hverken sigtelser eller domme efter antidiskriminationsparagrafferne. Han har advokatkontorer i både New York og København og har beskæftiget sig professionelt med USA og Danmark i årevis. 

»Når Trump henviser til disse paragraffer, er det nærmere en omvendt diskrimination, der er tale om, fordi loven i udgangspunktet bruges til at beskytte minoriteter. I USA er det mere vidtgående, end vi kender herhjemme, og kan handle om køn og etnicitet, men også om hår som rastafarifrisurer,« siger Martin Dahlgaard og tilføjer:

»Jeg har juridisk svært ved at se, at nogen kan blive dømt for det lige nu. Hverken Mærsk eller Novo.«

Tækkes Trump

Thomas Thorup er advokat i eget firma, som rådgiver danske virksomheder om amerikansk lov fra kontorer i både København og Washington, D.C. 

Han forklarer ligeledes, at der ikke på nuværende tidspunkt er reel lovgivning, som strider imod diversitetsprogrammer. 

»Når Novo, Mærsk og en lang række andre globale aktører melder ud i varierende form, at de ændrer deres politikker, så er det derfor efter min opfattelse ikke ud fra en vurdering af at være juridisk forpligtet, men derimod en kommercielt begrundet beslutning om at tækkes Trump-administrationen.«

Thomas Thorup hæfter sig derfor særligt ved to ting i Novo Nordisks forklaring på den ændrede politik på området. Først og fremmest, at man begrunder kursskiftet med »evolving legal requirements« – altså lovkrav, der er under udvikling.

»Det er en uklar og upræcis formulering efter min opfattelse. Måske forudser Novo, at der kommer lovgivning, som forbyder DEI og kønskvoter, men det findes som sagt ikke endnu.«

Novo Nordisk bemærker også, at de altid opererer efter lokal lovgivning.

»Det giver vel sig selv, og man kan ikke forestille sig, at det var Novos ambition at gøre det modsatte,« siger Thomas Thorup og tilføjer:

»Så alt i alt er der efter min bedste overbevisning tale om signalværdi; og Novo og Mærsk synes at have lidt forskellige opfattelser af, hvilke signaler det er bedst at udsende – eller måske af hvem signalerne er rettet mod.«

Martin Dahlgaard vurderer Novo Nordisks motiver i samme retning.

»Måske lytter man på vandrørene hos Novo Nordisk. Der er republikansk flertal, og der kan være lovændringer på vej. Men det er værd at huske på, at lovgivning ikke virker med tilbagevirkende kraft.«

Selvom Martin Dahlgaard proklamerer, at han ikke kan vide det med sikkerhed, lyder hans analyse, at Novo Nordisk forsøger at mildne Trump-administrationens blik på sig.

»De er afhængige af FDA-approvals (godkendelse fra sundhedsmyndighederne i USA, red.). Der kan også være konkrete ordrer, Novo er bange for at miste, hvis de ikke retter ind,« siger han.

Novo Nordisk er blevet forelagt artiklens indhold og oplyser i et skriftligt svar, at man løbende forholder sig til lokale lovændringer. 

»Det er nødvendigt, da vi fortsat ønsker at leve op til vores mål om at hjælpe mennesker med alvorlige kroniske sygdomme. Kontrakter med den amerikanske stat er vigtige, fordi vi igennem de statslige sundhedsprogrammer når ud til en stor gruppe patienter med behov for vores medicin.«

I svaret lyder det desuden, at Novo fortsat arbejder på at opretholde inklusion og følelse af tilhørsforhold på arbejdspladsen, »fordi forskellige perspektiver er afgørende for innovation«.

En tre sider lang e-mail til alle landets politikredse vækker opsigt på Københavns Universitet og udløser kritik på Christiansborg.

Den interne e-mail fra politiet, som Berlingske er kommet i besiddelse af, åbenbarer en dyb og hidtil ukendt konflikt mellem politiet og Gældsstyrelsen.

Konflikten vokser ud af den politisk følsomme sag om rockere og bandemedlemmer, som får sløjfet deres gæld til det offentlige, mens de deltager i politiets exitprogram.

På overfladen handler uenighederne om rolle- og ansvarsfordelingen i det samarbejde, de to myndigheder indledte for flere år siden om gældsatte rockere og bandemedlemmer i exitforløb.

Men i virkeligheden stikker striden langt dybere, vurderer juraprofessor Michael Gøtze, ekspert i forvaltningsret ved Københavns Universitet.

»Samlet set kan man godt have indtryk af, at alle forsøger at skubbe aben videre i en speget sag om gældseftergivelse,« siger han.

Sagen er speget, blandt andet fordi det ikke er politisk besluttet, at rockere og bandemedlemmer kan få eftergivet deres gæld til det offentlige under et exitforløb.

Men som Berlingske har afsløret, har Gældsstyrelsen eftergivet gæld til mindst fem rockere og bandemedlemmer på baggrund af blandt andet navngivne politiassistenters udtalelser om disse personer.

To retsordførere, som har fulgt sagen om gældseftergivelse til rocker- og bandemedlemmer tæt, kritiserer begge myndigheder i kraftige vendinger, efter at de har læst e-mailen.

»Det er en køn omgang, når myndighederne ikke er enige om, hvad der er sagt og skrevet,« siger Venstres retsordfører, Preben Bang Henriksen.

Han påpeger, at sagen både har principielle og økonomiske aspekter.

»Det er jo ikke småpenge, vi taler om, så enhver tvivl er jo bestemt af det onde og kalder unægtelig på en klarlægning fra ministerniveau,« siger han.

Eksempelvis har en deltager i exitforløb fået eftergivet gæld for flere hundrede tusinde kroner.

Centralt møde 11. april 2023

I en sag fra Aarhus kan et bandemedlem have benyttet en positiv udtalelse fra Østjyllands Politi, skrevet på uofficielt papir, til at få eftergivet gæld, mens han var i exitforløb, har Berlingske tidligere afsløret.

Halvandet år senere begyndte bandemedlemmet at importere store mængder tramadol og købe ejendomme for tre millioner kroner.

Den »hjemmestrikkede« udtalelse fik både politikere og eksperter til at spærre øjnene op.

Få uger efter Berlingskes omtale af sagen i oktober 2024 satte en politiassistent fra politiets enhed for bandeexit sig til tasterne og sendte e-mailen rundt til alle landets politikredse.

E-mailen afslører, at striden mellem politiet og Gældsstyrelsen begyndte at ulme i begyndelsen af 2023.

På dette tidspunkt var politiets enhed for bandeexit begyndt at få henvendelser fra flere politikredse og Gældsstyrelsen.

Det skyldes, at der »var opstået usikkerhed« om retningslinjerne for, hvilke oplysninger politiet kunne give videre til Gældsstyrelsen til »styrelsens arbejde med ansøgninger fra exitkandidater om gældseftergivelse«, som der står i e-mailen.

Usikkerheden opstod tidsmæssigt sammenfaldende med, at Berlingske var begyndt at stille spørgsmål til politikredse, Justitsministeriet og Gældsstyrelsen om netop eftergivelse af gæld til rocker- og bandekriminelle med afsæt i politiets udtalelser.

Henvendelserne fra politikredsene og Gældsstyrelsen var baggrunden for, at centrale aktører fra Gældsstyrelsen og en enhed i politiet kaldet Det Nationale Exitkontaktpunkt mødtes 11. april 2023, fremgår det.

Mødet er helt centralt for det efterfølgende forløb og den strid om rollefordeling og ansvar, som her to år senere stadig får det til at slå gnister mellem de to myndigheder.

Rigspolitiet blev involveret

Gældsstyrelsen kom til mødet med et ønske, som politiet senere valgte at involvere den øverste politimyndighed, Rigspolitiet, i.

Det fremgår af e-mailen, at Gældsstyrelsen både ønskede sig »et mere formaliseret samarbejde med politiet«, men også »mere vurderingsprægede« oplysninger fra politiet om rockere og bandemedlemmer.

Oplysningerne var til brug for styrelsens afgørelser af sager om »gældseftergivelse til exitkandidater«.

Gældsstyrelsens ønske var usædvanligt, fordi der i det offentlige gælder et objektivitetsprincip i sagsbehandlingen, og »vurderingsprægede oplysninger« må opfattes som oplysninger af mere subjektiv karakter.

Rigspolitiets svar er gengivet i e-mailen hen over halvanden A4-side.

Den øverste politimyndighed slår her fast, at der »ikke er behov for et mere formaliseret samarbejde« mellem politiet og Gældsstyrelsen.

Rigspolitiet indskærper også, at »skønsprægede« eller »subjektive vurderinger« er udelukket. Politiet kan alene videregive »rent objektive oplysninger«.

Rigspolitiet slår i det hele taget nogle ret markante hegnspæle i for politiets gøren og laden i forhold til både Gældsstyrelsen og gældsatte bandekriminelle og rockere i exitforløb. 

Flytter fokus fra politiets »pinlige« sag

Juraprofessor Michael Gøtze har læst e-mailen.

Han kalder det »en meget klar markering fra politiets side om, at Gældsstyrelsen må stå på mål for det, der er styrelsens ansvar, nemlig at tage stilling til, om bandemedlemmer i exitforløb skal have eftergivet gæld«.

»Rigspolitiet ser ud til at mene, at politiet bliver brugt til at tage stilling til noget, som ikke ligger inden for politiets område,« siger Michael Gøtze også.

Michael Gøtze vurderer endda, at det kan ligge mellem linjerne, at Gældsstyrelsen – set med politiets øjne – kan være gået for langt ved at eftergive gæld til rockere og bandemedlemmer.

Eksempelvis fordi politiet skriver, at der med exitprogrammet »ikke er lagt op til, at rocker- og bandemedlemmer skal foran i køen« i »myndighedernes behandling af sager om tilskud og støtte«.

Michael Gøtze ser dog også e-mailen som »en form for afledningsmanøvre« for politiet.

Fordi e-mailen blev sendt ud kort tid efter Berlingskes afsløring af den positive udtalelse fra Østjyllands Politi, mener Michael Gøtze, at den også har til formål at flytte fokus væk fra sagen, som han kalder »en lille smule pinlig« for politiet.

»Det er også en smart måde for politiet at få flyttet fokus over på Gældsstyrelsen og væk fra den udtalelse fra Østjyllands Politi, som Berlingske skrev om i efteråret, og som var meget hjemmestrikket og uskøn,« siger Michael Gøtze.

»Det er problematisk«

På Christiansborg falder det to retsordførere for brystet, at Gældsstyrelsen har efterspurgt »mere vurderingsprægede oplysninger« om rockere og bandemedlemmer i exitforløb til brug for deres behandling af ansøgninger fra denne personkreds.

Betina Kastbjerg fra Danmarksdemokraterne siger:

»Jeg synes, at det er problematisk. Jeg synes, at man skal tage beslutninger om at eftergive gæld på baggrund af faktuelle oplysninger og ikke på grundlag af mere subjektive eller følelsesmæssige vurderinger.«

Preben Bang Henriksen fra Venstre finder det direkte forkert, at Gældsstyrelsen ifølge politiet efterspørger andet end faktuelle oplysninger.

»Det burde være åbenlyst, at styrelsen hverken skal bede om eller benytte sig af mere vurderingsprægede oplysninger. Det tyder på, at sagsbehandlingen i Gældsstyrelsen ikke alene sker ud fra fakta,« siger Preben Bang Henriksen.

»Det må du spørge politiet om«

Forelagt kritikken fra de to retsordførere afviser underdirektør i Gældsstyrelsen Inge Maria Frydendahl Kruse pure politiets udlægning af mødet:

»Jeg genkender ikke, at vi skulle have efterspurgt subjektive vurderinger, heller ikke når det drejer sig om exitsager,« siger hun i et interview med Berlingske.

Siger du, at det, politiet skriver, er lodret forkert?

»Jeg kan ikke svare på, hvorfor politiet skriver, som de gør. Det må du spørge politiet om,« siger hun.

Inge Maria Frydendahl Kruse understreger, at Gældsstyrelsen behandler alle borgere ens og træffer alle afgørelser »på baggrund af en saglig sagsbehandling og dokumenterede forhold«:

»Det er vigtigt for mig at få sagt, at vi ikke har et rockerbandekontor i Gældsstyrelsen, som favoriserer kriminelle,« siger hun og tilføjer:

»Når vi behandler sager om eftergivelse, sker det ikke på baggrund af mavefornemmelser eller følelsesbetonede vurderinger. Vi vurderer alle sager på baggrund af det samme regelgrundlag.«

»Vi er glade for, at vi er enige«

For at imødegå politiets udlægning har Gældsstyrelsen også sendt en e-mail til Berlingske, som styrelsen sendte til politiet 27. april 2023 som opfølgning på deres møde.

Her står blandt andet, at styrelsen ønsker udtalelser fra politiet om, hvorvidt skyldner kan betragtes som resocialiseret, og om gælden står i vejen for skyldners tilknytning til arbejdsmarkedet.

Ifølge styrelsen dokumenterer referatet, at man ikke bad politiet om vurderingsprægede udtalelser.

For Michael Gøtze at se er referatet dog ikke et skudsikkert bevis i hverken den ene eller anden retning, men han siger også:

»Man må i hvert fald konstatere, at politiet har en opfattelse af, at det er dette (vurderingsprægede udtalelser, red.), som styrelsen efterspørger.«

»Det er påstand mod påstand. Det interessante er netop uenigheden. Både politiet og Gældsstyrelsen siger: Det var ikke min skyld.«

Gældsstyrelsens bastante afvisning af politiets udlægning af mødet besvarer politiets enhed for bandeexit sådan her:

»Vi må konstatere, at der har været behov for at indskærpe oplysningsønskerne. Vi er glade for, at Gældsstyrelsen og vi er enige om, at politiet alene bør bidrage med objektive oplysninger,« skriver Det Nationale Exitkontaktpunkt.

»Det lugter lidt af, at man ikke har haft styr på det«

På Christiansborg studser Betina Kastbjerg over, at det overhovedet er nødvendigt for politiet at skrive rundt til politikredsene om noget, der med hendes ord »burde ligge på rygraden« af ansatte i politiet: at oplysninger fra politiet skal være objektive.

»Det lugter lidt af, at man ikke har haft styr på det, men det er positivt, at der nu bliver strammet op,« siger hun.

Preben Bang Henriksen undrer sig over, at politiet først halvandet år efter, at »usikkerheden var opstået«, kom med deres interne retningslinjer for politiets udtalelser.

»Det havde nok været relevant at få præciseret noget før.«

Berlingske har også forelagt politikernes kritik for Det Nationale Exitkontaktpunkt, der også besvarede denne kritik med det ovenfor gengivne svar.

Preben Bang Henriksens efterlysning af en »klarlægning på ministerniveau« besvarer Justitsministeriet ved at henvise til Skatteministeriet.

Skatteminister Rasmus Stoklund (S) har sendt et længere svar, hvor han blandt andet skriver, at aftalepartierne på gældsområdet »naturligvis altid er velkomne til at rejse problemstillinger, som de synes, vi bør drøfte«.

Han skriver også, at Gældsstyrelsen har oplyst, at dens »sagsbehandling af eftergivelse af gæld til det offentlige beror på saglige og konkrete vurderinger af flere forskellige forhold i overensstemmelse med lovgivningen«.

Sluttelig glæder han sig over, at et bredt flertal i Folketinget for nylig er blevet enige om at stramme reglerne for eftergivelse af gæld ved at gøre den betinget af, at »borgeren ikke efterfølgende begår kriminalitet«.

Dette skete i øvrigt, efter at Berlingske havde afsløret et hul i loven, som betød, at rockere og bandekriminelle kunne få sløjet gæld og derpå vende tilbage til det kriminelle miljø. 

Hvorfor er det, at DR altid insisterer på at tvangsfodre os?

Først var det dokumentaren »Grønlands hvide guld«, hvor vi skulle stopfodres med himmelråbende groteske tal tilsat en omgang postkolonialistisk indignation. Det skulle være fakta, men endte som fiktion. 

Så var der dramadokumentaren »Slave af Danmark«, med et fortegnet og endimensionelt persongalleri, der druknede i DRs insisteren på at stopfodre os med ordet »slavegjort«. DR har forelsket sig i genreforvirringen, hvor man blander fiktion og dokumentation, så ingen aner, hvor det ene slutter, og det andet begynder.

Nu lander så den seneste stilforvirring i den stort anlagte og flot producerede dansk-tyske tv-serie »Andre folks penge«: Det er en folkekomedie, en dramaserie, en halvbagt dokumentar og et antikapitalistisk kampskrift på én gang. 

Tv-serien er et flot og ambitiøst projekt mellem den statslige tyske tv-kanal ZDF og den statslige danske tv-kanal DR.

Det giver god mening. Tyskland og Danmark var epicentret for århundredets udbytteskandale, som endte med at koste europæiske skatteydere 1.089.454.190.000 kroner. 

Betænkelig påstand om at være fiktion

Påstanden om at være fiktion er betænkelig, når serien gør alt, hvad den kan for at skabe autoritet omkring de skandaløse, men faktiske forhold i udbytteskandalen, ligesom hovedpersonerne er nærgående tæt på de virkelige hovedkarakterer.

Lars Brygmann er i rollen som et skvat af en departementschef, i serien med navnet Per Juhl, virkelighedens Jesper Rønnow Simonsen. Inger Brøgger, spillet af Karen-Lise Mynster, er virkelighedens Lisbeth Rømer, som var kontorchef i Skat, mens skandalen rullede. 

Den tyske og eminent spillende stjerne Justus von Dohnányi har rollen som Bernd Hausner, topembedsmanden i det tyske skattevæsen, den europæiske udbytteskandales storskurk, Hanno Berger. Hvis Hanno Berger er en ond Batman, så er hans onde Robin virkelighedens unge advokat Kai-Uwe Steck, som i serien hedder Sven Lebert.

Der har været rigeligt med anmeldelser af »Andre folks penge«. Jeg vil i stedet stille spørgsmålet: Hvad vi kan bruge serien »Andre folks penge« til? Svaret drukner i genreforvirringen.

Det er virkelig påfaldende, at DR taler om »Andre folks penge« som en dramaserie. Hos ZDF præsenteres serien som en blanding af et drama og en komedie; ZDF taler ligefrem om, at serien benytter absurd humor. Her opstår en slags slægtskab til den vilde amerikanske film »The Wolf of Wall Street« med Leonardo DiCaprio i hovedrollen som den amerikanske finanskvinder Jonathan Belfort.

Hvis serien skal opfattes som komik eller folkekomedie, giver det hele lidt mere mening, end hvis man ser den som et drama. 

Som komik må man elske Helle Fagralids rolle som over-djøf'eren Caroline Ivarsson; selve legemliggørelsen af fortællingen om tidligere finansminister Bjarne Corydons konkurrencestat og troen på, at staten kan effektiviseres og digitaliseres til at være den ondeste og slankeste maskine.

»Skatteforvaltningen er som en stor, dejagtig fedtklump,« siger Caroline Ivarsson i scenen, hvor departementschefen Per Juhl springer ud som et sublimt skvat, som har ædt effektiviseringsevangeliet råt og hopper, når politikerne siger hop. De er virkelig Slotsholmens stupide superskvat og en Duracell-kanin af en grotesk konsulenttype.

Komikken fungerer også, da storskurken Hausner vil imponere sit treårige barnebarn ved at købe sig foran i køen til vaskehallen, men så bliver afvist af seriens egentlige helte, den almindelige arbejder og lønmodtager. I andet afsnit af serien har Hausner derfor brugt nogle af sine millioner på at indrette sin egen vaskehal hjemme på landstedet, så han slipper for at stå i kø. Det er sjovt.

Seriens budskab er et andet. Det er politisk og på en måde også trumpistisk.

Storskurken Hausner er den kultiverede og højtuddannede hovedperson. Hvis han ikke lige præcis var det onde geni i udbytteskandalen, ville en kultiveret topembedsmand være garanten for orden og civilisation i verden. 

Vi kan ikke stole på autoriteterne og magten.

Faderen afskyer sønnen

Seriens barske dramatiske side spiller ikke mindst ind i forholdet mellem Sven Lebert og hans far. Det er brutalt, da faderens afsky for sin søn viser sig. I første omgang forstår vi ikke, hvorfor faderen hader sin søn så intenst, mens den svagelige mor forguder ham. Det er seriens pointe, at da Sven Leberts far hører om sønnens arbejde, kan han med det samme gennemskue, at det er bedrageri. 

I andet afsnit har faderen tabt alle de penge, som han har knoklet for at spare sammen gennem 47 år, på Lehman Brothers under finanskrisen. Det er ikke fiktion. Titusindvis af tyskere tabte milliarder, da et par tyske sparekasser købte »stensikre« certifikater i Lehman Brothers. Lebert konstaterer tørt, at hans månedsløn svarer til, hvad faderen har sparet op hele livet, og tilbyder at dække tabet. Faderens svar er at smide sønnen ud. 

Vi ved, at i virkeligheden ender Sven Lebert/Kai-Uwe Steck med at være myndighedernes kronvidne i de tyske retssager i udbytteskandalen. Vi skal sikkert forstå, at faderens grundværdier måske alligevel ender med at få sønnen til at gøre det rette – faderen er hans samvittighed.

Den samme logik rejser sig ud af seriens danske del af udbytteskandalen. Heltene er de magtesløse eller dem, der ikke sidder med det endelige ansvar. Det er i serien Inger Brøgger og seriens bitre danske embedsmand, spillet af David Dencik i rollen som Erik Jensen. 

I seriens første par afsnit er Erik Jensen den eneste med et romantisk liv, og han er igen portrætteret som en jævn mand, modsat de mennesker, der har muliggjort eller medvirket til udbytteskandalen.

»Serien er en forsvarstale for velfærdsstaten, som jeg er tilhænger og fan af,« siger David Dencik til DR. 

Pludselig kan vi placere serien i en ny genre, som en slags politisk kommunikation.

En mand stod for størstedelen af svindlen

I den danske del af udbytteskandalen kan over ni milliarder af de 12,7 milliarder kroner af udbyttesvindlen henføres alene til den bedrageridømte Sanjay Shah. 

I den danske del af udbytteskandalen var der to ordninger, hvor der kunne svindles, nemlig bankordningen og blanketordningen. Bankordningen blev – som ordet antyder – administreret af bankerne. Langt størstedelen af svindlen blev foretaget direkte gennem velfærdsstatens egen ordning, nemlig blanketordningen, hvor man kunne bestille udbytteskat på en blanket.

Alligevel er det et centralt citat i andet afsnit, da Inger Brøgger udbryder »som om bankerne ikke har givet os problemer nok med hele krisen«. Citatet er populisme. Det var ikke danske banker, der var mest skyldige i den danske del af udbytteskandalen, og seriens mesterstykke af fordrejning er at lade den danske og tyske udbytteskandale foregå samtidig. 

Virkeligheden er, at den danske udbytteskandale for alvor begyndte i 2012, flere år efter finanskrisen, mens den tyske stoppede i 2012 og var mest voldsom under finanskrisen. Nu er det ikke bare seriens hovedpersoner, som er et forsøg på fiktion. Historiens faktuelle kerne er nu en slags fiktion. 

Og vi skal som fois gras-ænder have stoppet pointen helt ned i halsen:

I starten af serien belæres vi om, hvor alle de over 1.000 milliarder kroner blev taget fra: »Fra alle lærere, alle sygeplejersker, alle arbejdere, alle arbejdsløse, alle babyer, alle børn, alle pensionister.« 

Ordene lyser som en kampagne fra SF eller Enhedslisten mod en hvilken som helst skattelettelse, der nogensinde er besluttet i Danmark. Nu er det kampskriget for DRs seneste dramasatsning. Vi mangler stadig seks afsnit. 

Thomas Bernt Henriksen er Berlingskes erhvervskommentator